Det var en kold vinter aften. Mørket var både skræmmende og fascinerende på samme tid. Lysene fra gadelygter dansede sarte snefnug over byen. Det er virkelig smukt ude. Jeg havde lyst til at går en tur. Jeg gik rundt i flere timer og kiggede på de tusinde snefnug der dansede over byen.
Jeg har det meget godt lige nu, efter alt det der er sket på det sidste. Her er så muntert og hyggeligt. Jeg kunne kigge på det i evigheder hvis det skulle være. Det føles som om jeg er med i et juleeventyr. Det gør mig glad. Alle de glade mennesker og alle de smilende børn omkring mig. Det varmer mit hjerte, her i kulden.
Jeg vandre bare rundt, da jeg pludselig ser ham. Lige der ved bænken. Jeg var ikke klar over, hvem han var. Pludselig kiggede han på mig. Jeg kan genkende de blå øjne som havet hvor som helst. Det Mark. Jeg havde ikke set ham i fem år. De eller flyttede herfra, fordi hans forældre fik et nyt job i London. Jeg fik det at vide første der de var i London han sagde engang farvel. Jeg var så glæde for at se ham igen jeg løb så hurtigt jeg kunne. Jeg krammede ham.
Det er gratis at oprette en konto