'Hvad med i morgen'

Bogen starter med at en pige ved navn Susanne der sådan cirka er 15-16 år holder for rødt lys ved hovedgaden. Susanne hør så slagteren råbe hvordan går det med din far, Susanne sad så sin knallert så der var meget motor-larm men hun råbte det går da helt fint! Men nu kørte Susanne lyset var skiftet til grønt Susanne ville ikke være led og bare køre men hun bliv jo nød til at følge med trafikken så derfor havde hun ikke tid til at sige hverken goddag eller farvel til ham Susanne havde helle ikke løst til at snakke om hvordan det gik med din far hun tror nemlig at slagteren alligevel er ligeglad med hvordan det går for hendes far de skylder ham jo ikke noget men vis hun nu ikke havde mødt ham i løds krydset havde hun alligevel ikke havde sagt hvordan det gik med hendes far fordi hendes far har arbejdet som maler på et frabrak har fået nogle narve problemer og hysterisk anfald men nogle gange i mellem er min far glad for alt ting fx blomster græsset og solen men det kan også ske at han begynder at græde og siger ting som livet ikke er værd at leve men Susanne hader at snakke om sine familie problemer men hun tænker i nok hvor er Susanne på vej hen og svart er hun er på vej til tekstilfabrikken for at få arbejde som konter elev men Susanne havde ikke så meget tøj og andet så hun havde taget en ren bluse på til denne lejlighed der var en pige ved skrivebort der spurgte vis hun hed Susanne hun nikkede og så sagde pigen at personale chefen er lidt forsinket han har lige været til møde men han kommer nu i samme minut ringede telefonen pigen tog den og sagde nogle få ord så sagde til Susanne der sad tæt på døren at det var hendes tur en dreng som Susanne havde snakke med i mens hun vente ønskede hende hel og lykke da Susanne som ind på personale chefens kontor sagde hun hej/goddag han hilste igen så stille han hende nogle spørgsmål hun svarede på dem alle et af de spørgsmål han spurgte hende om var hvad hendes far arbejde som Susanne svarede at hendes far var iper han kikkede hende i øjne og sagde iper : Susanne svarede invalide-pensionist han svarede nå ja dem har vi da mange af nu om dage nu sagde han bare det er ok du må godt gå nu men før Susanne gik spurgte hun dog vis han tror hun får arbejdet han kikkede hende i øjne og sagde nej Susanne sagde farvel og lukkede døren nu gik hun ud for at starte knallerten og kører hjem men hun mødte drenge fra vente rummet på vej hjem han hilste på hende på vej hvem men hilste igen men det var svært at hører hvad de sagde for motorlarmen han spurgte hende vis hun ville have noget at spise men hun sagde nej hun har ikke nogle penge , så sagde han at han havde nogle penge men hun ville alligevel ikke hun bestemte sig så at kører op på og søge arbejde på et lodde kursus det brugte hun så som udskylning så ikke at ville være sammen med ham grunden for at Susanne ikke ville være sammen med ham var også at han begyndte at snakke om min forældre og hvad de arbejde med og hun ville ikke snakke om hvad hendes arbejde som så hun sagde ses og kørte fra ham nu kørte hun hjem Rose,Bertel og Evand var hjemme rose arbejde at hvad hun kunne for at gør Evand glad Bertel slappede af og de helle gik af ht der hjemme så Susanne bestemte sig for at søge arbejde som pige i huset men siger det til de andre Bertel siger bare at hun kommer nok hjem når hun bliver sulten og Evand opdager det nok ikke men nu kører hun der ud på bølandet og søger arbejdet som pigen i huset da hun kommer der ud banker hun på døren en dame ved navn gro åbner døren for hende Susanne siger så at hun søger arbejdet som pige i huset gro siger til hende at hun bare skal komme ind Susanne kikker sig om krig huset er meget støvet og beskidt alt i huset er snavet og der bor katte og hunde i huset alt er klamt det er lidt sent på aften så kro prøver Susanne vis hun ikke vil spise med Susanne ved ikke helt noget i hende siger hende hun skal sige nej men hun kommer til at spise med tros mand kommer ind af døren han hedder Basse : han er stor og liner en der kan lide at gå på jagt de bliver 5 til 4 der spiser med pludselig spøgede Basse vis ikke Susanne vil have noget blod pølse Susanne svare nej tak jeg vil helt ikke spise noget blod så hun spiger bare kartofler og andet sener på dagen siger Susanne farvel til dem og siger tak for mad og venligheden hun ved ikke helt hun vil have arbejdet så hun siger til dem hun skal lige spørge sine forældre hun går lidt rundt og tænker over hvad hun skal sige men til sidst siger hun ja til at blive pigen i huset for dem men der skal laves en plan huset skal gøres ren og der skal være faste spise tider næsten alt skal være plan langt vis hun skal være pigen i huset de siger ok Susanne kommer til at bo hos kro og Basse men Susanne føler ikke hun ejer noget hos kro og Basse sener får Susanne et brev fra tekstilfabrikken i brevet står der at hun kan arbejde der Susanne syntes alligevel hun har det godt hos kro og Basse Susanne tager hjem til sin far og mor og siger at hun gerne vil have noget hun kan eje hun får så en stol og en seng