Prologen Illum Galgebakke er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1890 og kommer fra samlingen ”skyer”. I prologen præsenteres vi for en typisk novelle, hvilket kan ses først og fremmest på tekstens længde, fremstillingen af få personer og det korte handlingsforløb.
Bøndernes kamp for frihed og den aldrig sluttende klassekamp er nogle af de temaer Henrik Pontoppidan i sin prolog Illum Galgebakke fra 1890 især beskæftiger sig med.
Tekstens indledning begynder med en meget detaljeret og nøjagtig beskrivelse af hvordan det land som grænser op til Galgebakke, der ligger uden for landsbyen Illum, er. Man får beskrevet, hvordan en spadseretur op til Galgebakken forløber, og hvordan udsigten ned over bakken og selve omgivelserne er.
Henrik Pontoppidan ligger stor vægt på, hvordan han beskriver sine omgivelser og især hvordan natur delen er. Naturen bliver gennem hele teksten beskrevet som ren idyl og meget harmonisk.
Dette passer netop også med hvornår teksten er skrevet, hvilket er slutningen af naturalismen. I denne stil periode 1870-1890, fokuserede man i litteraturen, på mennesket som et biologisk væsen.
Først efter den detaljerede beskrivelse af hans omgivelse og af landskabet, fokuserer Henrik Pontoppidan på hvordan de menneskelige forhold er, og ikke mindst på hvordan førhen havde været. Han sammenligner her middelalderens bønder med nutidens, og derefter forskellen på deres kamp metoder for deres frihed. ”Galge og Opsprætning kontra Talerstol og Ord”. Heraf vides det, at kompositionen er ret typisk for denne tid. Dette menes med, at inden man hører om de slag som blev slået ved Illum Galgebakke, og inden man nærmer sig essensen af historien, går der først et stykke tid med den selve beskrivelse.
Det er gratis at oprette en konto