Novellen ”Illum Galgebakke” er den første novelle i novellesamlingen ”Skyer”. Omgivelserne er beskrevet nøje, både med det fysiske samt de politiske kampe, der har fundet sted, og dem, der er i færd med at finde sted.
Starten af novellen går med at beskrive, hvordan området ser ud, og først efter det nærmer man sig essensen af fortællingen. Det hele er beskrevet meget nationalistisk i starten. Det er harmonisk og idyllisk, men samtidig lidt kedeligt, hvilket kan ses i dette citat”Der hviler en egen fredelig hverdagsstemning over det tætbefolkede landskab”. Det er et nationalistisk træk, at det danske landskab hyldes. Men ikke kun landskabet hyldes, også de ”rundkindede Piger” og de ”rødhovede drenge”.
Man hører om de slag, der tidligere har fundet sted ved Illum Galgebakke. Slag mellem herremænd og bønder. Slag mellem to klassegrupper. Denne novelle bygger nemlig meget på de klasseforskelle, der var i Danmark, og temaet er ikke mindst den aldrig sluttende klassekamp og om bøndernes forskellige måder at håndtere det, at kæmpe for friheden på.
De allerældste Illum bønder var et stridslystent folkefærd med et dyrisk frihedsinstinkt. Det er en komplet modsætning til de nye Illum bønder, som kæmper for deres uafhængighed i civiliserede former, ”som forsamlingshuse, skoler, foreninger, laanekasser, brandkasser og endnu flere kasser til frihedens bevarelse”.
Det er gratis at oprette en konto