Dryp dryp, regn. Regndråberne falder, som små bomber på min regnfrakke. Der er koldt. Vinden river i min krop. Moderjord snød mig. I morges stod solen op på en klar himmel, men lige med ét vendte det. Var det mon pga. af menneskets svineri de seneste år, at hun ville straffe os alle med sådanne et vejr? Mon det var skæbnen - nemesis. Ja jeg kan smile selvom alting er ved at falde sammen. Forskere snakker om, at om et par hundrede år ville der simpelthen ikke være en planet tilbage med navnet Jorden. De er sgu så kloge, alt for kloge endda.
Dørene på toget gik langsomt op, og ud stormede det ud men mennesker som små myrer i en myretue, hvor alle har forskellige formål med deres gøren. Det går så stærkt, at man knapt nok kan ane deres ansigter og læse deres udtryk. En ældre dame, nej en gammel dame for at sige det mildt, stod og spærrede udgang med hendes kæmpe kuffert som næsten var større end hende selv. Bagved hende stod en ung mand med vildt hår og en utålmodighed som snart var ved at slippe op. Det fedtede hår nede i øjnene, huller i bukserne. Mørke tanker han lever i. Eller hvad ved jeg om det. Førstehåndsindtryk betyder alt i dag. Ser vi en barsk mand, med tatoveringer er han rocker, er hendes kjole måske en anelse for kort er hun en luder, danskere med anden etnisk baggrund laver ikke andet en pizza og ballade. Hvad er det det sker for vores lille land? Kan det virkelig passe, at vores hverdag skal leve i så fejlbedømt en hverdag. Anno 2010? Ganske enkelt absurd. Intet mindre.
Det er gratis at oprette en konto