Overalt ses de frit udstillet. På de unges arme, ben, hænder, ryg og resten af kroppen. ”Tusserne” som de bliver kaldt, gør altså noget for ungdommen. Tatoveringer er med til at skabe en identitet, og det viser samtidig en form for frihed og, at man ikke lytter til de åndssvage forældre. Jeg hører tit folk komme med nogle klamme kommentarer når de ser en smuk tatovering. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare holder de kommentarer for sig selv. Altså du er bare misundelig fordi du er på kontanthjælp og ikke selv har råd til de fine tegninger. Mange unge oplever, at de er hæmmet af deres tatoveringer. Hvorfor kan chefer ikke acceptere, at en person med masse tatoveringer skal ud til kunderne og repræsentere firmaet? Jeg har set en masse mennesker, som ærligt ikke er for kønne, men de har kunne få et job i modsætning til de tatoverede. Hvad er det dog for et samfund vi lever i. Udseendet gælder ikke når det kommer til arbejdsmarkedet, i hvert fald ikke ifølge mig. Det er en vidunderlig tanke at kunne få noget permanent tegnet på kroppen, som har betydning for en. Ja det kan godt være man bliver træt af at kigge på det i længden, men altså think before you ink. Hvis man virkelig bliver træt af sine tatoveringer, og træt af at gå rundt og dække dem hver dag, så kan man jo få dem fjernet med laserbehandling. Ja det gør ondt, men der er altså så mange ting i livet der gør ondt, så kom over det. Jeg vil personligt ikke selv have tatoveringer når jeg bliver ældre, men der er mange der synes det kan være med til at vise ens personlighed. Men hvis jeg nu skal sætte mig ind i at, mange mennesker synes det er fedt og folk der godt vil have mange tatoveringer, så kan jeg jo sagtens se det fede i dem. Måske et citat, som jeg hele tiden har hørt igennem min opvækst, eller bare noget helt tilfældigt. Bare fordi det er meningsløst er det ikke ensbetydende med, at det er grimt. Jeg tror dog, at det for nogen bare handler om at råbe ud i verden: ”Se hvor farlig, modig, rå og unik jeg er. Jeg tør lade mig tatovere.” Dermed tror jeg, at tatoveringens udbredelse er afhængighedsskabende, og så snart en ny tatovering er prikket ind, opstår lysten til den næste. Og det forstår jeg også godt, fordi mange tatoverede ønsker, at de synlige markeringer ligesom fortæller ”læs min interessante dagbog.”
Det er gratis at oprette en konto