Så skete det igen, vores far havde vist haft en dårlig dag. Jeg havde lidt set det komme, der er altid en trykket stemning ved spisebordet. En stemning hvor man næsten er helt sikker på, at der snart skal ske noget. Mine brødre og jeg kan altid fornemme når der er stille før storm. Jeg kan ikke lide stemningen i huset, der er helt stille, og der er en skummel stemning. Billederne på væggen og de gamle møbler for mig til at føle, at jeg er en del af en gyserfilm. Min lillebror havde intet gjort, men pludselig rejste far sig op og tog fløjten, som lå over ved kommoden. Min bror og jeg var udmærket klar over hvad der skulle ske. Bom lillebror fik et slag lige i maven, far mente ikke at han sad pænt og spiste. Han går meget op i at vi sidder pænt og bruger bestikket ordentligt. Jeg kiggede på min mor, og jeg viste med det samme at hendes blik betød at vi bare skulle ignorere det som lige var sket. Vi tør ikke at sige noget til far, eller overhovedet snakke ved bordet. Far lagde fløjten på plads, og satte sig ned ved bordet som om intet var sket. Når han kigger på mig, får jeg en klump i maven og frygter nærmest at kigge ham i øjnene. Lillebror lå på gulvet imens vi bare sad og nyd vores mad. Stemningen ved bordet var som om at han ikke engang var i lokalet, Jeg kunne hører at han hostede og kæmpede for at få luft. Der gik mange tanker igennem mit hoved, jeg var indebrændt og havde lyst til at rejse mig og svine vores far til. Vores Mor ser kold ud, og jeg kan ikke finde ud af om hun synes at det er okay, eller om hun bare tænker at det er den rigtige måde at opdrage på. Jeg sidder lidt i mine egne tanker og kigger på min mor. Der var akavet stilhed, Hun rejste sig og gik
Det er gratis at oprette en konto