Mad på bordet: taknemmelighed og madspild

___________________________________________________________________________

Mad på bordet? Det kommer der hver dag for mit vedkommende. Både morgen, middag og aften står der mad, så jeg ikke sulter. Sådan er det også for de fleste andre, rundt omkring i Danmark, men er det alle der siger ”tak for mad” når man er færdige med at spise. Nej, for det er jo aldrig rigtig godt nok. Medmindre sodavand er alt bare ”ikke godt nok”.

Men hvad skal der så gøres for, at de måske lidt mindre børn lære noget om respekt?

Hver morgen middag og aften, når mine forældre råber ”så er der mad” kommer jeg løbende ud, spiser, og siger derefter ”tak for mad”, vasker min tallerken af, og sætter den i opvasken.

Ser man på min lillebror derimod, når mor og far kalder til mad, sidder han som altid og spiller fortnite eller hvad det end er, efter nogle minutter kommer han, kigger på maden, går hen til skabet og tager derefter havregrynsparken ud. Og den utaknemmelige unge slipper afsted med det. Han siger ikke tak for mad og sætter heller ikke sin tallerken eller skål på plads.

Hvad skulle man gøre uden ens forældre til at lave mad til en?

Alternativet er at man selv prøver at tage lidt ansvar en gang i mellem. Hvis ens forældre er ude, at man så går op og handler ind til hvad man har lyst til, går hjem og laver maden i stedet for at gå op til pizzamanden.