Overgang fra barn til teenager:Teenageårene er kendt for at være en hård tid. Sommetider er det fantastisk at være teenager, og andre gange er det ekstremt svært. Netop fordi at det er en tid, der er fyldt med udfordringer og forandringer. Nogle har svært ved at få venner i skolen - eller er bange for at blive holdt udenfor, af de venner de har. Man føler sig nogengange presset af forældre og lærere – til at skulle handle og tænke mere voksent, end man er parat til. Man kan også være ked af sin krops forandringer - eller synes at den er grim, og man tænker meget over om man nogensinde får en kæreste. Og så føler man måske, at man er den eneste der tænker sådan – at man er den eneste der føler sig usikker, imens alle andre virker som om de bare har tjek på det hele. Men sådan er det ikke. Stortset alle teenagere – eller børn der er på vej ind i teenageårene, går rundt med tanker om hver eneste detalje i sit liv. Det er tanker som: ”Hvem er jeg?” ”Hvorfor er jeg her?” ”Hvem skal elske mig?” ”Hvem skal jég elske?” ”Hvem vil jeg gerne være?” og ”Hvad vil jeg blive?” Derfor er det også en tid, der er utrolig lærerig både for teenageren og forældrene. Hvis man altså bare ved, hvordan man bedst omgås hinanden, og hvordan man som forældre bedst støtter den unge i de nye situationer. I overgangen fra barn til teenager, kan man hurtigt udpege nogen af de væsentlige områder, der alle har konsekvens for de unges udvikling af sociale relationer.
Det er gratis at oprette en konto