Overgangen fra barn til voksen i Pär Lagerkvists 'Far og jeg'

Overgangen fra barn til voksen er ofte en svær og skræmmende fase i livet. Man bevæger sig ud af de trygge og velkendte rammer, hvor alt føles som en leg og hvor forældrene nærmest bærer en gennem udfordringerne. Pludselig står man på egen hånd, og det der før oplevedes som idylliske og smukke omstændigheder, kan nu se forandret og nærmest skræmmende ud. Netop denne følelse bliver fremstillet tydeligt i novellen: ”Far og jeg”, skrevet af den svenske forfatter Pär Lagerkvist i 1924 fra novellesamlingen Onda Sagor.

Novellen udspiller sig en søndag eftermiddag. Den starter in medias res, hvor en tiårig dreng, og hans far tager på en udflugt til en stor smuk å, der løb forbi faderens barndomshjem. Turen bliver beskrevet som en smuk og idyllisk tur, og da de når til åen og har leget og hygget sig, er det til sidst tid til at vende hjem. Her begynder mørket at falde på, hvilket bliver et stort vendepunkt for historien. Pludselig er skoven dyster og ukendt, og på ingen måde som turen derhen.

Lagerkvist bruger meget tid på beskrivelsen af miljøet i novellen, set ud fra en tiåriges perspektiv. Novellen er skrevet i et kronologisk handlingsforløb, og med drengen som jeg-fortæller. Der er gjort brug af en fortæller med bagudsyn, hvilket har betydning for jegets opfattelse af gåturen. I starten beskriver han det meget positivt og yndefuldt. Der står blandt andet således: ”Jorden var hvid af anemoner, birken var netop sprunget ud og granerne havde skudt friske skud, det duftede oppe og nede, underst lå skovbunden og dampede fordi solen stod på.” (s. 1, l. 11-13) Her fremstilles det hvordan den beskrivende skrivestil kommer til udtryk, og dermed giver et billede af jegets følelsesmæssige synsvinkel af naturen omkring ham. Jeget er altså meget detaljeorienteret, og bevidst om naturen omkring ham og der bliver lagt stor vægt på det smukke og skønne ved omgivelserne. I takt med at omgivelserne bliver så tydeligt beskrevet, giver det en effekt for læserne. Man får en følelse af, næsten at være til stede, da sanserne er aktiveret. Han beskriver både visuelt, men pålægger eksempelvis også dufte, hvilket giver en nærmest scenisk opfattelse af situationen.