Hvornår er det man føler ensomhed? Og hvordan håndtere man denne underlige, ubehagelige og uvante følelse? Vi ved alle hvad det er, og har alle prøvet at være det.
At føle sig ensom kan indebære mange ting. Det kan være fra ikke at have nogen omkring sig, til følelsen af at blive glemt.
Ensomhed er vel en følelse, der er kommet op i os alle fra tid til anden, netop fordi det er en sådan en menneskelig ting.
Som barn følte jeg mig på en måde alene, allerede når jeg var blevet afleveret i børnehaven, specielt hvis jeg var den sidste der blev hentet. Så sad jeg bare der på stolen og tegnede, kiggede på uret tikke, overvejede om jeg så nu var blevet glemt. Selvom pædagogerne omkring mig gik rundt og ordnede ting, sendte mig smil og beroligede mig, havde jeg stadig denne ensomme tanke, lille mig som palle alene i verden, hvor er mor? Hvor er far? Hvorfor er de her ikke endnu? Hjertet begynder at galopere hurtigere, gråden presser sig på, og lige inden den når at flyde over, dukker de op, og jeg kunne ånde lettet op.
Jeg erindrer også de gange jeg er kommet hjem fra skole, åbnet døren og råbt HEJ! til familien, men uden svar, små situationer som denne, kan give mig et lille niv i maven. For mig er ensomheden dog nem at håndtere fordi den netop kommer i små mængder. Jeg kan dog nemt forestille mig hvor forfærdeligt ensomheden i store mængder kan være.
Det er gratis at oprette en konto