1 / 3 sider - klik for at bladre

Neuronets opbygning og iontransport

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Neuronets opbygning og iontransport er en biologi-opgave fra 2019 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (889 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 5. januar 2020.

Denne opgave redegør for neuronets opbygning og funktion, med fokus på dendritter, akson, schwannske celler og synapsen. Den forklarer processen for iontransport, aktionspotentiale og transmitterstoffers rolle i signaloverførsel. Opgaven beskriver også fremmende og hæmmende synapsepotentialer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for neuronets opbygning og funktion, herunder detaljeret forklaring af iontransport og aktionspotentiale. God faglig dækning for gymnasieniveau.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • akson
  • aktionspotentiale
  • dendritter
  • iontransport
  • membranpotentiale
  • neuron
  • neurotransmittere
  • ranvierske indsnøringer
  • schwannske celler
  • synapse

dendritter, akson, schwannske celler, ranvierske indsnøringer, præsynaptiske endeknopper og synapsen.

Dendritters funktion, modtager signaler og impulser fra andre nerveceller. De ligger ud fra somaen og ligner nogle strakte grene. Aksonet er nervecellens lange udløber eller udgang. Det kommer lige efter somaet, og ligner en tråd. Her modtager det et elektrisk signal som bliver sendt videre til endeknopperne. Aksoner kan være omringet af nogle schwannske celler også kaldt myelinskeder, som er et beskyttende lag rundt omkring aksonet. De ligner roulader og består af fedt. Deres opgave er at give stabilitet og isolation til nervecellens akson, hvilket gøre den elektriske proces hurtigere. Ranvierske indsnøringer er det mellemrum der ligger mellem myelinskederne på aksonet. Indsnøringenerne er uisolerede mens myelinskederne er isolerede. Der er et stort antal natrium- og kaliumkanaler og natriumkalium-pumper. Altså det er der hvor ioner kan passere. Processen sker hurtigere fordi at signalet transporteres hurtigere ved at ”springe” mellem de ranvierske indsnøringer. Dermed sker der en hurtig depolarisering og videre sending i aktionspotentialet. Når signalet har været igennem det, bliver det sendt videre til de præsynaptiske endeknopper. De ligger for enden af neuronet altså lige efter aksonet. Det er den celle som afgiver impulsen videre, men impulsen stopper når den når endeknoppen. For det elektriske signal bliver nu omdannet til et kemisk signal. Den præsynaptiske endeknop ”møder” en postsynaptisk endeknop og mellem de to nerver er der en synapse. Det er kontaktstedet mellem de to endeknopper. Men inden det så er der nogle vesikler i den præsynaptiske endeknop som bliver frigivet ved et aktionspotentiale. De spændingsregulerende Ca2+ kanaler åbnes og Calcium ioner strømmer ind. Dette får vesiklerne til nærme sig cellemembranen og så tømmes transmitterstofferne sig i synapsespalten. Her bindes transmitterstofferne sig til nogle specifikke receptorer i den postsynaptiske endeknop. Der åbnes så nogle ionkanaler også strømmer ionerne ind i den postsynaptiske endeknop. Den postsynaptiske endeknop depolariseres og hvis tærskelværdien overskrides udløser aktionspotentialet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver