Plastic er en roman, skrevet af Mette Thomsens, udgivet i 1995.
Plastic handler om en ung kvinde ved navn Mona, som bor i en lejlighed på Nørrebro. For Mona handler alt om det ydre, kun om hvordan folk ser hende og ikke hvordan hun er. Mona lever i sin egen film, hun nævner flere gange at hun kun lever for højdepunkterne. Hendes liv er i en drømmeverden og hun har svært ved at skelne imellem virkeligheden og sine egne tanker.
Da Mona dræber sin nabo Vera kan hun ikke selv huske hvad der er sket. Alt hvad der ikke passer ind i hendes såkaldte perfekte verden skaffer hun ad vejen, men Mona kan heller ikke være en morder i sin perfekte verden, så hun nøjes med at glemme at hun overhovedet har dræbt Vera.
Mona gennemgår også en masse plasticoperationer for at blive perfekt. Hun vil gerne ligne barbiedukken fra tv-reklamerne og leve i den samme verden som pigen på postkortene i caféen.
Mona undgår også mad så hun kan holder sig slang. Hun bilder folk ind at hun allergisk ellers så kaster hun op efter maden.
Mona lever kun for, hvad andre synes om hende, f.eks. går hun i butikker og køber forskellige plasticposer med de rigtige mærker bare for vise over for andre, hvad hun vil med sig selv. Hun har ingen venner, men det tror folk ikke, for hun tager alligevel i byen og lader som om at hun venter på en veninde. Mona er ensom, men hun er ligeglad. Det er hvad folk tror der betyder noget og ikke hvad hun selv føler.
Det er gratis at oprette en konto