Romanen, Plastic, er skrevet af den danske forfatter, Mette Thomsen, i 1995. Romanen giver indblik i, hvordan vi som mennesker, stræber efter det perfekte og glemmer at leve i nuet. Den beskriver også, hvordan man sætter en facade op og ikke følger sit hjerte, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Mette Thomsen beskriver dog disse betragtninger i en ekstrem overdrevet historie i romanen. Den handler om den unge kvinde, Mona, som ikke tænker på andet, end at få det perfekte udseende og det perfekte liv. Hun gennemgår plasticoperationer, får nye tænder osv. Men bliver man lykkelig af at se perfekt ud?
Romanen er skrevet i eksplicit 3. persons fortæller, hvor synsvinklen er personbunden.
Romanen kan deles op i fire faser. Den første er planlægning (forspil), her sparer Mona op til alle sine operationer, og planlægger hvordan hun skal se ud, og hvordan hun skal skabe det perfekte liv og den perfekte familie.
Den anden fase er operations - og forvandlingsfasen (underspil). I denne fase gennemgår Mona en forvandling både fysisk og psykisk. Hun møder Vera, som flytter ind i lejligheden ved siden af hende. Vera får Mona til at føle. Hun ødelægger Monas planlægning, og får Mona til at leve i nuet, for en kort periode. Men Mona kan ikke være sammen med Vera, for hvis hun er sammen med hende, får hun ikke det perfekte liv. Derfor ender det med, at Mona dræber Vera.
Det er gratis at oprette en konto