Kunstens brug af humor og satire har skaft diskussioner og debatter mellem mennesker i mange år, på baggrund af delte meninger om, hvad der er acceptabelt. Specielt når vi sætter fænomenet “humor” i belysning i et kunstværk. Humor kan bruges som et redskab til, at tydeliggøre et budskab eller en morale, men skal der tages hensyn og er det muligt, at gøre alle tilfredse? Formålet med humor er, at give mennesker muligheden for latter. Morskab fremtoner en følelse af velbehag. Derimod skal satire forstås anderledes. Satire tages i brug for, at fremprovokere menneskers dumheder og tåbeligheder. Men hvordan virker de to fænomener, når de tages i brug på samme tid i form af kunst? Det er der altid delte meninger om både politiske, men også mere personlige holdninger i vores samfund. Men hvad starter en debat og hvordan spredes den så hurtigt? Når en komiker fortæller om hans eller hendes syn eller sågar en fordom han har, om en gruppe mennesker af anden minoritet end ham selv, bliver der brugt satirisk humor til fremme budskabet. Nødvendigvis ikke i en ondsindet mening, men for at åbne op om et emne at snakke om. “Martin Nørgaard, Zulu Comedy Galla 2015. Her bruger Nørgaard satire i en humoristisk form til, at fremme sit syn på Dansk politik. Han fortæller en joke, hvor han siger at: “han ikke fatter politik, ligesom politikerne selv”. Herefter fortæller han at: “han han hader at akademiker typerne vælter ud i nyhederne” og siger: “jeg forstår ikke, hvorfor valgdeltagelsen er så lav”. Nørgaard svare på selv på spørgsmålet med at: “jeg tror det hænger sammen med, at de fleste af os er ved at regne ud, at uanset hvad man hælder ind på Christiansborg, som han kalder en hoppeborg, så er det altid det samme tyndskid der kommer ud igen”. Men er det grov satirisk overtrædelse? Der kan argumenteres for og imod. Med de overdrivende ord og humoristiske punchlines, får Martin Nørgaard understreget sin holdning til politik. Spørgsmålet er, hvor mange vil tale ham efter munden og, hvor mange vil modargumentere. Man kan konkluderer, at han har formået at skabe en debat om politikere, deres magt og formål. Det vides ikke om han havde til hensigt, at skabe en debat eller om han bare ville lade folket kende til hans syn på politik. Der ikke direkte tale om humoristisk satire af en specifik person, men derimod om en større gruppe mennesker. Det har nogle andre konsekvenser når der omtales en større gruppe mennesker. Når der omtales en større gruppe mennesker går det ikke ud over en specifik person. Derudover giver det blot et skævt billed, af en større gruppe mennesker med de samme værdier og holdninger. 1 Martin Nørgaard har tidligere lavet en sketch om fordomme af mennesker. Videoen hedder “Jeg er… Men jeg er ikke”. Hans intention er at fremme de fordomme vi har fået tendens til at have om hinanden. Jeg kommenterer på denne video, fordi jeg føler at satire ofte læner sig op af fordomme. En fordom kan være overdrevet med satire, som gør at den skaber mere debat.2
Det er gratis at oprette en konto