Min opgave vil starte med af en lille resume og analyse af forskellige udsagn af hvad vores hovedperson siger. Efterfølgende vil jeg komme ind på ”Tid og miljø”, ”genre”, ”fortællertype”, ”tema og fortolkning” og til sidst vil jeg perspektivere dokumentaren til ”Bag om Kemo-land”
Frysende våde vejbaner
Frysende våde vejbaner er et uddrag fra en roman af Jan Sonnergaard. Dette uddrag er fra kapitel 1. Den er blevet udgivet i 2015. Jan Sonnergaard form for skrivestil er meget direkte og ofte i hans romaner, noveller eller essays er sproget provokerende, der beretter levende om både vold, druk og erotik.
Frysende våde vejbaner kap 1, omhandler vores hovedperson Jesper. Vi befinder os til en begravelse af hans barndomsven, Henrik, som kun blev 48 år gammel. Jesper har et meget sortsyn på sit nutidige liv, man får den følelse af, at det kun bliver værre, da hans barndomsven dør. Man kunne hurtigt forestille sig, at ingen af de drømme eller forventninger, han som ung havde til fremtiden, er blevet opfyldt og udviklingen af samfundet ikke har sat ham tilfreds. Derfor holder Jesper sig stadig meget fast i sin ungdom, dette kan jeg se, da vi få flere små flashback i vores uddrag, eks. ”Dengang jeg stadig så Henrik regelmæssigt. Og dengang jeg kom samme med Beate. Det virkede som oceaner af tid siden, som et andet liv. Og alligevel dukkede der ind imellem brudstykker af gamle samtaler op, sentenser og formuleringer fra byture eller fester, vitser Henrik fyret af mens han var på toppen”. Dog siger hovedpersonen også dette, ”Denne gennemgående sorte farve, var så kommet til ære og værdighed igen. Firsernes farve. Sort er det nye sort”. Kan vi se han holder fast i en tidsperiode fra 1980-89. Da han siger at denne sorte farve er kommet til ære og værdighed igen, er at han ikke har set den værdighed og ære i lang tid, men da Henrik dør og fordi han var en del af den tidsperiode hvor der var ære og værdighed, er det kommet tilbage igen. Jesper ser sig sur på den udvikling der er sket fra hans tid til den til han lever i nu da han ikke ser ære og værdighed mere. Hovedpersonen har generelt svært ved, at komme videre fra den tid. Men der er på et tidspunkt hvor vores hovedperson får en form for en slutning. Dette sker når han siger, ”Det var mærkeligt, først og fremmest meget mærkeligt. Nu var der sat punktum og ikke kun for en fase i mit liv, det var for det hele”.
Det er gratis at oprette en konto