Hvordan opdrager man sine børn? Hvor meget line skal de have, når de skal ud og opleve verdenen? Hvor går grænsen egentligt mellem at lade sit barn leve, og samtidigt beskytte det og værne om ens kæreste eje? Det er et hyppigt debatteret emne, som er en hårfin balance. Netop denne problematik tager Gunnhil Øyehaugs op i hendes novelle ”lille knude” som hun udgav i 2018.
I ”Lille Knude” følger vi opvæksten af Kåre, hvis mor hedder Marianne. Novellen starter direkte i in media res, hvor fødslen netop er afviklet. Kåre er en sund og rask dreng, bortset fra at navlestrengen mellem Marianne og Kåre ikke kan klippes over. Hverken læger, sygeplejesker eller faren kan bryde navlestrengens massivitet. Marianne og Kåres bund er derfor ubrydeligt. Faren til Kåre ser meget pessimistisk på Mariannes og kåres bånd, og ender derfor med at forlade dem. På trods af Marianne og faderens skilsmisse ser Marianne stadig meget optimistisk på deres tætte relation. Gennem novellen følger vi nogle af deres dilemmaer bl.a. morens død og Kåres fund af partner.
I sin helhed er novellen letlæselig og sammensat uden avancerede ord, hvilket gør at læserens fokus ligger i historiens dybde og dets beskrivende billedsprog. Fortælleren er i 3. person, og med et perspektiv fungerende som ”fluen på væggen” som gør at man får et mere objektivt og todelt synspunkt.
Det er gratis at oprette en konto