Syndefaldsmyten er en del af alle menneskers kollektive bevidsthed. Myten er fortællingen om menneskets overgang fra uskyld til skyld eller barn til voksen. Adam og Eva bliver først bevidste om deres køn og dødelighed, da de spiser af kundskabens træ og derved begår synd. Synd er en handling, som adskiller mennesket fra Gud. Adam og Evas lovovertrædelse er den første menneskelige handling. Menneskets lydighed kan sammenlignes med navlestrengen som forbinder, Kåre, fra novellen, ”Lille Knude” til sin mor. Såfremt mennesket har en relation til Gud, bistår dets uskyld. Menneskets syndige handling kapper båndet mellem Gud og mennesket. Adskillelsen er markeret ved fordrivelsen. Først efter adskillelsen nedlægger Adam Eva og sætter børn i verden.
Er adskillelsesfasen en nødvendig onde som barnet må gennemgå, hvis det skal udvikle sin egen identitet?
Netop, forældre- og barn relationen, udgør det centrale tema i Gunnhild Øyehaugs novelle, ”Lille Knude”. Handlingsforløbet drejer sig om en kropsliggjort og ubrydelig moderbindings implikationer på sønnens og morens private relationer.
Andre typer tekster som også behandler forældre- og barn relationer er folkeviserne. Folkeviserne er anonym litteratur som har udspring i middelalderen. Fortællingerne blev i århundreder bevaret ved mundtlig overlevering.
Viserne er kendetegnet ved at have en skrabet person- og miljøbeskrivelse og derved et højt fortællertempo. Personerne repræsenterer få egenskaber og værdier. Miljøet er begrænset til stereotype bestemmelser, fordi det behandlede tema, overgang fra barn til voksen, er universelt.
Det er gratis at oprette en konto