Det er ikke altid lige nemt at have børn. Det tror jeg er noget som alle forældre kan blive enige om. Der vil altid være både fordele og ulemper, op- og ned ture og vidunderlige øjeblikke ved at have børn, det vil der sådan set være gennem hele livet. Som forældre har man altid en masse ideer om, hvordan barnet kommer til at være før det overhovedet er født. Man har altid en ide om hvordan opvæksten og opdragelsen skal være og forældrene vil nærmest føle sig klar til at opfostre dette vidunder men så snart barnet er født, vendes der op og ned på alle planer og ideer. Når barnet eller børnene begynder at blive ældre og mere selvstændige, vil der opstå konflikter mellem forældre og barn. De vil blive uenige med forældrenes regler eller måske føle de ikke får nok frihed til at være sig selv fordi de skal pakkes ind i bobleplast. Men børn er og vil altid være det mest fantastiske der kan se for én.
I novellen ”Lille knude”, som er udgivet i 2018 i novellesamlingen ”Knuder” skrevet af den norske forfatter Gunnhild Øyehaug, høre man om drengen Kåre som er født med en ubrydelig navlestreng. Han har siden fødslen været forbundet til sin mor, Marianne, fra en moderkage som ikke ville flytte sig en millimeter til en navlestreng som hverken kunne klippes eller skæres over. Kåres far var nærmest pinligt berørt over situationen, uanset hvor henne de befandt sig ville folk selvfølgelig stirre på den gråhvide navlestreng mellem mor og søn. Det endte også med at faren blev nødt til at forlade Kåre og hans mor da han ikke kunne holde det ud længere.
Det er gratis at oprette en konto