Analyse af dokumentaren 'Vinterbader'

Havet dækker 2/3 del af jordens overflade, som er en stor del. Mennesker har brug for vand for at overleve, men ikke kun det, vi bruger vand til alt; til at vaske os, til at gøre rent og til at bade i om sommeren nede på stranden eller sejle over for at komme et andet sted hen. Mennesker ser havet helt forskelligt fra person til person. Nogle kan være bange for at gå i vandet, mens andre nyder det, eller føler, at det er livsnødvendigt for at føle sig godt og at man virkelig kan mærke livet, ligesom en ældre dame ved navnet Else Højby. Hun elsker havet og tager til stranden hver dag, for at bade: ”Lige siden jeg har været barn, lige så længe jeg kan huske, har jeg hver dag skullet til vandet”(min 00:22-00:27). For Else er det næsten en trang at komme ned til havet. Dette er også tematikken: havet og dets betydning for Else Højby.

Dokumentaren Vinterbader udgivet i 2004 af Kenneth Sorento Dichmann, handler om Else Højby, en ældre kvinde som tager ned til vandet hver dag for at bade: ”Jeg går i vandet hver dag, hver eneste dag” (min 01:01-01:04). For Højby har vandet en utrolig stor betydning, da hun er opvokset på en præstegård, som lå i nærheden af havet. Højby får en dejlig fornemmelse af at bade i vandet, lyset føles anderledes og blodet ruller hurtigt rundt i kroppen. Siden hun var lille, har vandet haft en stor betydning: ”Jeg synes egentlig aldrig jeg har været trist, selvfølgelig er der da dage hvor man kan være ked af det, men trist det... det har aldrig været gråt og det kan da godt skyldes vandet og i hvert fald skyldes det vandet helt tilbage fra min barndom.” (min 07:50-08:10). Selv i de triste og ensomme dage, har vandet hjulpet hende gennem tiden. Det er en beroligende fornemmelse for hende at komme ned til vandet: ”Der er noget med vand, når vandet trækker sig tilbage fra småbølgerne, så synger det. Det har en melodi” (min 02:40-02:50). For Højby er en tur på stranden ikke bare en tur. Hun kan høre bølgerne synge, og lyset er et helt andet end inde på landet og hun kan lugte om der har været storm eller regnvejr, fordi hun har en særlig god lugtesans. Højbys forhold til vandet bliver fremstillet idet vi ser en del scener hvor hun er i vandet eller tager en tur på stranden, hvor vi med voice-over hører hendes stemme, der fortæller om hendes kærlighed til vandet. Det meste af dokumentaren foregår ved vandet og begivenheden dokumentaren handler om er, ligesom titlen fortæller, vinterbadet, da dokumentaren også foregår om vinteren ved vandet. Dette kan ses, da der ligger sne på broen ved vandet, og Højby har varmt og meget tøj på. Den eneste kilde i filmen er Højby, som fortæller om hendes liv, hendes familie og om at bade og hvilken betydning vandet har:” Det var sådan at min mor fik klippet hul i hækken, for at vi kunne se vandet. Vi fik lov til at komme i vandet fra min fars fødselsdag den 11. maj og det var tit vi havde plaget for at komme ud og så blev vi ved til efterårsferien var slut, så var vi i vandet hver dag” (min 02:14- 02:32). Hendes barndomsminder om vandet har præget hendes syn på vandet i det senere liv.