Hvornår er et menneske lykkeligt? Forstået: Hvornår er et menneske i en sådan situation, at alt ifølge personen er, som det skal være, og intet kan blive bedre? Denne situation er intet menneske nogensinde i, i hvert tilfald hvis du spørger filosoffen Blair Pascal.
I teksten ”OM ADSPREDELSE” deler filosoffen Blair Pascal sine tanker om kedsomhed og adspredelse. Pascal forklarer, hvordan ”det er blot jagten, og ikke fangsten, de attraar” (s.131,l36), altså hvordan mennesker sætter mål, for at jage dem, og ikke for at få dem opfyldt. Han mener, at denne tendens skyldes, at man vil undgå at tænke over livets elendighed. Dette kan man eksempelvis se i sætningen ”…er den Tummel, der kan adsprede os fra at tænke på vore elendighed” (s.131, l.10-11). Jeg mener derimod, at denne tendens skyldes, at livet foregår mens man stræber efter at opfylde sine mål. Mens man søger at nå sine drømme, realiserer man sig selv, og skaber relationer, respekt, kærlighed og dermed lykke. Den amerikanske psykolog, Abraham Maslov forklarer med behovspyramiden, hvordan et menneske ikke blot bør have opfyldt basale behov, men også bør have opfyldt diverse vækstbehov, for at sikre lykken. Øverst i pyramiden er selvrealiseringen, som omhandler et menneskets behov for at have og opfylde mål, som sikre konstant udvikling – Og dermed lykke.
Det er gratis at oprette en konto