Parkour

Som idrætsgren er parkour en meget balance krævende idrætsgren og så handler det også meget om til tro på egne kræfter og egenskaber altså hvor langt man kan hoppe og om man kan hoppe over noget uden at falde på næsen bagefter. Det træner næsten alt i kroppen muskler, kondition, balance, orientering af terræn og så lærer man at se muligheder i stedet for begrænsninger. Parkour er en idrætsgren men ikke sådan en hvor man konkurrer på samme måde som ved fodbold og tennis, altså en sportsgren med en egentlig vinder. Parkour er mere hvor langt du kan hoppe eller hvor høje ting du kan hoppe over, hvis man er den der kan hoppe højest er man ikke sådan en vinder man er mere en inspirations kilde til andre så de kan får nye ide og lære hvad man selv kan. Selvom det ikke er en idrætsgren med konkurrencer i så er det alligevel så populært at man rundt om i landet har lavet store parkour anlæg og bane rundt i forskellige byer som man kan øver sig på. Banerne er for det meste små mure man kan hoppe over eller træpæle man kan hoppe fra og til, mens de store anlæg er til det formål hvis man vil blive rigtig god til det ellers hvis man syntes det er vildt spænende så kan man melde sig ind i en klub som har et anlæg. Hvis jeg nu gik til parkour så ville jeg nok bruge det meget mere altså uden at tænke over det. Jeg vil finde det naturligt at prøve at finde den måde det er hurtigst at komme fra punkt A til punkt B. Jeg vil nok tænke det er mere min livsstil end en sport jeg går til. Jeg tror hvis man er virkelig god så vil det være så naturligt at hoppe over en bum i stedet for at gå igennem den, så uden at tænke over det vil parkouren nok blive en del af din identitet. Men det er ikke kun identiteten den er en del af, hvis man virkelig går op i det så vil nok også bruge det hele tiden, altså hver gang man fik muligheden for at gøre noget parkouragtigt uden fof klubben man går i ville man nok gøre det fordi det ikke kun er noget man dyrker men mere en livsstil. Hvis man skulle sammenligne parkour med en anden idrætsgren ville det nok være at køre mountainbike for det handler også om at bevæge sig hurtigt gennem et terræn så hurtigt som muligt og ligesom parkour kommer der hele tiden forhindringer også må man finder muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg syntes også parkour ligner Fitness lidt for man træner kroppen samtidige med at det man lave ikke skal gøre det på bestemte tidspunkter som f.eks. ved fodbold er der bestemte træningstidspunkter. Man kan også sammenligne det lidt med skating for i skating gælder det om at vise andre hvad man kan altså være en inspirations kilde også er skating en meget personligsport hvor det man laver hører meget til den person du er altså den måde man gør det på er forskelligt fra person til person ligesom parkour og derfor syntes jeg også parkour er mere en livsstil end en idrætsgren. Der er også mange der sammenligner parkour med orienteringsløb og på nogen punkter er det også meget ens f.eks. skal man i orienterings løb også kommer hurtigt gennem terrænet og så skal man kunne finde den hurtigste vej, ved at tænke kreativt i stedet for at tænke ”den vej kan jeg ikke komme”. Men der er også mange forskelle som f.eks. i orienteringsløb er det meget konkurrence løb og i parkour er det en test på tro og selvtillid til egne evner. Man skal også samle poster og følge posterne i orienteringsløb og i parkour er det bare hurtigt gennem alt terræn uden at se sig tilbage eller lægge en plan for hvilken vej man vil bevæge sig, og i orienteringsløb kan man også være delt op i hold hvor man i parkour altid er sig selv, man kan hjælpe hinanden og lære af hinanden, men i sidste ende er man altid sig selv. Parkour er også mere en kropskultur hvor man kan lave meget af det man vil derhjemme eller i byen mens orienteringsløb er svært at lave uden for en klub.