Skatterne og afgifterne sættes ned på fx indkomstskatter generelt, topskat, registreringsafgift på biler og moms
Offentlige udgifter sættes op på fx fjernelse af kontanthjælpsloft, byggeaktiviteter og håndværkerfradrag
Formålet med at føre ekspansiv finanspolitik er at få efterspørgslen til at stige i samfundet. Det betyder at hvis efterspørgslen stiger vil det påvirke virksomhedernes produktion, og det vil gøre at den stiger. På den måde får virksomhederne brug for flere medarbejdere, og så stiger efterspørgslen på arbejdskrafts. Samtidig med at samfundet kommer tættere på fuld beskæftigelse, stiger prisen på arbejdskraft. Det kommer til at røre priserne i samfundet, der derfor også vil stige. Det vil sige at eksporten falder og importen stiger. En konsekvens ved at føre ekspansiv finanspolitik er på den positive side at samfundet får flere i arbejde og produktionen derfor stiger, men den negative side kommer der et underskud på betalingsbalancen og inflation.
Stram/kontraktiv finanspolitik er negativt
Skatterne og afgifterne sættes op på fx indkomstskatter generelt, topskat, registreringsafgift på biler og moms
Offentlige udgifter sættes ned på fx lavere dagpengesats og fyring af offentlig ansatte
Formålet med at man føre en kontraktiv finanspolitik er at der skal sættes en dæmper på efterspørgslen i samfundet. Det vil sige at når staten skruer op for deres indtægter ved at de hæver skatterne og afgifterne, eller ved at de sænker overførselsindkomsterne, så kan husholdningerne ikke købe den samme mængde varer, fordi at priserne er steget eller fordi at husholdningernes rådighedsbeløb er faldet. Den positive side ved at føre kontraktiv finanspolitik er at hvis man ser på de samfundsøkonomiske mål vil der blive et overskud på betalingsbalancen og stabile priser, på den negative side kommer der en stigende arbejdsløshed og en faldene produktion.
Det er gratis at oprette en konto