Finanspolitik efter IT-krisen og finanskrisen

Efter IT-Krisen, altså fra 2001-03, var Danmark meget påvirket af den globale krise, idet at BNP-væksten holdte sig en mindre pause, fra de høje vækstrater i 1990’erne, forbrugerne var således meget tilbageholdende på grund af krisetiderne. Efter IT-krisen kom der et opsving fra 2004-2007, og danskerne begyndte at bruge flere penge, og der var meget lave renter, afdragsfrie lån, flexlån, osv. som gjorde at forbrugerne i Danmark fik øget deres forbrug. Der var således højkonjunktur i landet, og Danmarks økonomi var derfor i topform de år, der var store overskud på betalingsbalancen, fuld beskæftigelse, samt en lav inflation i landet. Senere hen kom finanskrisen, og Danmark blev således meget hårdt ramt af den globale krise.

Under opsvinget af IT-krisen 2004-2007, burde Danmark have strammet finanspolitikken i denne økonomiske situation, da landet var i højkonjunktur og forbrugerne virkelig gjorde sig til gavn, af alle de afdragsfrie lån osv. Boligpriserne steg også markant, og landet havde som sagt fuld beskæftigelse. Ved at anvende den stramme finanspolitik, kunne man have dæmpet opsvinget, så man således kunne undgå en overophedning af økonomien. Ud fra figur 9.9 i bogen, anses der fra år 2004-2006, at finanspolitikken var lempet markant, og det medførte også til at sætte mere turbo på økonomien i Danmark, og det var således også en af årsagerne til at det gik så hurtigt ned at bakke, for Danmark da de blev ramt af finanskrisen i 2007-2009. Danmark havde derfor på det tidspunkt en lempelig finanspolitik, da de var under økonomisk krise, og ville derfor sænke skatterne og udgifterne.