For at kunne forstå forsøget er det vigtigt at have indblik i, hvad ”kemisk ligevægt” betyder.
Ifølge ligevægtsbrøken kan man opskrive en brøk, som ved ligevægt giver en bestemt værdi kaldet ligevægtskonstanten, Kc:
Cd*DdAa*Bb=Kc (kun ved ligevægt)
De store bogstaver præsenterer her den aktuelle stofmængdekoncentration af reaktanterne, mens de små bogstaver er reaktanternes præfiks. Ligevægtsbrøken kaldes også for Y. Det er vigtigt at vide at Kc og Y ikke nødvendigvis giver samme værdi:
Cd*DdAa*Bb=Y
Y = Kc (ved ligevægt)
Ud fra dette kan Le Chateliers princip (vægtstangsprincip) forklares, som lyder:
Et ydre indgreb i et ligevægtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet.
Dette forklarer, at hvis man ændrer på noget i en kemisk ligevægt, vil den forskydes i den retning, som mindsker ændringen, for at der igen kommer ligevægt. Deraf kommer:
Y>Kc Forskydning mod venstre.
(Som regel ved for ”meget” produkt - større tæller end nævner)
Y<Kc Forskydning mod højre.
(Som regel ved for ”meget” reaktant – større nævner end tæller)
Derudover har temperatur og volumenændring også en påvirkning på ligevægtsbrøken og ligevægtskonstanten. Her gælder nogle generelle sætninger:
Er reaktionen mod højre exoterm, aftager Kc, når temperaturen stiger. Dette resulterer i en forskydning mod venstre .
Dette kan forklares ved, at man forestiller sig varme som en reaktant (?). Hvis reaktion mod højre er exoterm vil det dermed se således ud:
Det er gratis at oprette en konto