Jeg vågner op. Alt omkring mig er så underligt. Simon prikker til mig. Han er lige så træt af alt det her, som jeg er. Han vil også væk. Væk fra det hele. Simon har prøvet at lokke mig til at stikke af sammen med ham, flere gange nu. Jeg tør ikke. De bliver sikkert sure på os. Men jeg kunne virkelig godt finde på det!”Er du vågen?”, spørger Simon mig. Jeg kommer blot med et hvæsende ”Ja”.Simon spurgte mig igen i går, om vi ikke skulle tage og stikke af sammen. Jeg har tænkt på det siden. Der er så meget ude i verden, som jeg ikke har fået oplevet endnu. Jeg er 13 år bagud med det hele. Der er så mange ting jeg gerne vil prøve. Sidst jeg så min mor, sagde hun også at det var vigtigt at få noget ud af livet. Også er jeg bare havnet her. Her i Solsikke-centret. Her er røvsygt! Alle de små drenge er så irriterende. Og pigerne vil bare lege, med Simon og jeg hele tiden. Det gider vi ikke. Dem som er store skal passe dem, også sidder de voksne bare og drikker kaffe! Det er tarveligt.
”Jeg tager med dig Simon, i aften stikker vi af!”. Simon smiler til mig, og hvisker at vi snakker om det, efter vi har spist morgenmad.Havregryn igen! Hader det, det smager så ulækker, specielt når man har spist det hver morgen, i 4 år nu. Jeg er sikker på at Simon tænker det samme! Simon afbryder mine tanker ”Marie, vi tager af sted klokken 15:00, i eftermiddag, jeg har en plan”.
Det er gratis at oprette en konto