Formålet er at få et indtryk i metoden elektroforese og ved hjælp af denne metode få et indblik i DNA’s størrelse og ladning. Vi vil også bestemme størrelsen på to plasmider ved gelelektroforese.
Teori:
Et restriktionsenzym er et enzym, der katalyserer klipningen af DNA’et i mellem bestemte basesekvenser. Restriktionsenzymet bruges ved isolering af et eller flere bestemte gener i forbindelse med gensplejsning, altså der ad kunstig vej indsættes nye gener i en organisme eller der ændres på de allerede eksisterende gener. Man kan lave ”klæderige ender” når man skærer DNA-strengen over og man kan bare lave ligeender ender. Ved klæberige ender menes at DNA-stykkerne, der er ”klippet” over passer sammen og kan sammensættes igen eller med en anden lignende klæderig ende ved hjælp af ligaseenzymer (et enzym, der katalyserer sammensætningen af to molekyler).
Tegning fra noter
En elektroforese har navnet efter metoden, der adskiller og undersøger bl.a. proteiner. Man kommer DNA i en gel, der er forbundet med en + pol og en – pol. I gelen er der små huller, kaldet brønde i den positive ende. DNA’et skal puttes ned i brøndene med en pipette. DNA’et er her blandet med et restriktionsenzym, der har klippet DNA’et over nogle steder, det er disse steder, man undersøger. Man skal så se hvor langt DNA’et vandrer gennem det elektriske felt. Den vandrende længde afhænger af hvor stor deres elektriske ladninger er og selve størrelsen. Hvis det er store molekyler, er der jo mere modstand, når de skal vandrer, derfor kommer de ikke lige så langt som de små.
Det er gratis at oprette en konto