Analyse af 'Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers opmærksomhed'

I denne opgave vil jeg analysere kronikken ”Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers opmærksomhed” som er skrevet af Anders Colding-Jørgensen. Kronikken blev bragt i Information den 19. februar 2015. Kronikken handler om, at unge har et problem med at koncentrere sig i skolen, da sociale medier distrahere dem. I denne opgave vil jeg som sagt foretage en analyse af kronikken, hvor der vil være særlig fokus på argumentation, sproglige virkemidler og målgruppen.

I kronikken ”Snapchat vinder kampen om gymnasieelvers opmærksomhed” er hovedpåstanden, at brugen af sociale medier er med til at distrahere gymnasieelever. Belægget er, da der bliver henvist til forskningsundersøgelsen: ”Forskere fra California State University undersøgte f.eks. en gruppe på 263 elever, imens de lavede skolearbejde, og fandt ikke kun, at de studerende i gennemsnit kun arbejdede seks minutter på deres skoleopgaver ad gangen, før de flyttede fokus til andre ting – typisk sociale medier” (L. 90-99). Belægget er, at undersøgelsen viser, at elevernes arbejde bliver dårligere, hvis ikke man koncentrerer sig om skoleopgaven. Colding-Jørgensen understøtter sin påstand med at anvende appelformen logos, da han henviser til forskningsundersøgelsen. Der bliver gentagende gange brugt appelformen logos, da Colding-Jørgensen flere gange henviser til andre forskningsundersøgelser. Dette fungerer som Colding-Jørgensens rygdækning, da det er svært at modargumentere forskningsundersøgelser. Ved at der i kronikken bliver henvist til forskere gør, at kronikken fremstår mere alvorlig, og gør at læseren tænker mere over emnet.