Analyse af kronikken 'Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers opmærksomhed'

Analyse af ”Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers opmærksomhed”

Hvor lang tid bruger gymnasieelever på skolen? Og hvor lang tid bruger de i den digitale verden? Desværre forholder det sig sådan, at den digitale verden synes mest tillokkende, hvortil der derfor lægges energi i den, frem for i at blive klogere. De vil hellere blive klogere på venner og kendte, end de vil suge viden til sig vedrørende økonomi, samfund, historie og litterær skønhed. Forholder det sig virkelig således? Har de sociale medier så stor magt over os, at det kan fjerne vores fokus fra den virkelige verden og det, vi burde bruge vores tid på? Anders Colding-Jørgensen skrev i februar 2015 en kronik i dagbladet Information med titlen ”Snapchat vinder kampen om gymnasieelevers opmærksomhed.” Denne omhandler problemet, at gymnasieelever ikke er i stand til at koncentrere sig om skolearbejde, fordi de bliver distraheret af de sociale medier. Allerede i starten af kronikkens brødtekst ses det, at Colding-Jørgensen anvender captatio benevolentiae, hvilket ses med ordene ”kære rektor”. Her bliver den umiddelbare målgruppe altså defineret. Dog synes teksten at henvende sig mere til undervisere og elever fra selv samme uddannelsesinstitution. Kronikken antyder, at lærerne ikke kan holde sine elever til undervisningen, og at elever bliver dummere af at vælge sociale medier i timerne frem for at holde det til fritiden. Han prøver at råbe lærere og elever op; dog uden de skal føle sig ramt ved at få det til at fremstå, som om kronikken er rettet mod rektorer. Den centrale påstand i kronikken er, at gymnasieelever ikke kan koncentrere sig i skolen, fordi de er på de sociale medier samtidig. Belægget herfor er, at forskning har vist, ens arbejde bliver ringere, hvis man ikke koncentrerer sig om én opgave af gangen. Dermed er der anvendt årsagsargumentation, da der er påvist en årsag for, hvorfor studerende ikke kan koncentrere sig om skolearbejde, mens de er på de sociale medier. Til at underbygge sin påstand anvender Colding-Jørgensen hovedsageligt logos, da han henviser til forskning. ”Klassisk opmærksomhedsforskning har for længst påvist, at mennesker, der forsøger at løse to beslægtede opgaver samtidigt […] løser dem langsommere og dårligere, end hvis de løste