Essay. I århundreder har ondskab i kunst, film og litteratur draget og fascineret os.
ONDSKAB. the evil. das böse. Ondskaben har fået rigtig mange kunstneriske udtryk i 2000-tallet. Lars von Trier i 'Antichrist' beskæftigede sig med kvindelig seksualitet og ondskab.
HENRIK PALLE, TV-REDAKTØR PETER MICHAEL HORNUNG, KUNSTREDAKTØR BO TAO MICHAËLIS
Ondskab er ikke noget nyt. Tænk bare på Det Gamle Testamentes fortælling om Kain, der slog Abel ihjel. Eller tag slangen i Paradisets Have, der lokkede Eva til spise af Kundskabens forbudte træ. Alligevel fylder ondskaben mere end før! For med hensyn til ondskab er alle tabuer nu kun til for at blive afskaffet. Næsten daglig læser vi gladelig om, at Jack The Ripper er genopstået som bestialske mænd, der skænder og myrder kvinder på det grusomste. Det er heller ikke uaktuelt, hvad sadistiske fascister engang gjorde ved deres ofre. For i en Østerbrovilla har teatergruppen Republique/Signa netop lavet en forestilling over Pier Paolo Pasolinis ondeste og mest sadistiske film ’Salò – 120 dage i Sodoma’. Ikke engang den ultimative ondskab – jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig – er passé. For med guldplomber fra holocaustofrenes tænder har kunstneren Marco Evaristti bygget en minimodel af kz-lejren AuschwitzBirkenau og dermed pustet nyt liv i diskussionen om, hvad kunst kan tillade sig for at tilfredsstille publikums stigende nysgerrighed. Den forbudte frugt Men lad os begynde med begyndelsen. I den såkaldt mørke middelalder virkede ondskaben i en højere sags tjeneste, nemlig godhedens. Den var det
Det er gratis at oprette en konto