Jeg har læst digtet ”Jeg er blevet for lille til mit liv” som er skrevet af Søren Ulrik Thomsen i 1987.
Jeg har fået som opgave, at skrive de tanker som sætter mig i gang når jeg læser det her digt.
Strofe 1
”Jeg er blevet for lille til mit liv, og det for småt for mig, der er en infernalsk larm fra gaden og fra de år der er væk.”
Når jeg læser første strofe tænker jeg, at min tid er fløjet væk som et sus og det er ikke rigtig til, at følge med. Hele 10 år føler jeg er gået på 10 dage. Alle de rigtig gode venner som man havde i børnehaven, er lige pludselig pist forsvunden. ”Infernalsk larm fra gaden” så tænker jeg, at mange forskellige ting som de fugle pip og susen af biller man hører om sommeren, men også hvis der er en der er død på ens vej, er der også meget larm.
Strofe 2
Mit liv fylder for meget det kan ikke længere være på værelset. Hver gang jeg ser ud af vinduet synker City dybere i et grønt grønt hav.
"Mit liv fylder for meget", lyder som om at personen har mistet selvværdigheden. Jeg tror det er fordi han har prøvet meget af den dårlige side af at leve, som f.eks. at være ensom eller mangel af kærlighed. Han føler man ikke kan leve op til de forventninger der er, som om alting er for meget. Der er utrolig mange unge som mister selvværdigheden, Jeg kender mange som har det problem lige nu de plejer at føle at de ikke gør noget godt nok, at de ikke kan leve op til det bedste. Det som bliver opfattet som perfekt. umuligt, kan ingen/intet være perfekt nogle af disse tilfælde ender enormt dårligt, de prøver at begå selvmord skærer i sig selv eller bliver fysisk syge, fordi de ikke spiser rigtigt. De problemer jeg nævnte, er bare nogen meget enkelte eksempler der mange flere.
Det er gratis at oprette en konto