Når jeg læser digtet ” Jeg er blevet for lille til mig liv” kommer jeg på mange tanker. Men en tanke der, trækker mest er tanken om en ung dreng i slutningen af sin teenager år. Han bor hjemme, sammen med sin familie. Ifølge mine tanker, gider drengen ikke bo hjemme mere, han ønsker at blive flyttet hjemme fra.
I drengens hjem bor hans mor, far og lille bror. Det, der burde være en god og rar stemning I familiens hus, ser drengen mere som uro og larm. Han er træt af, at være i huset. Han føler at alle de år der er gået, har været en stor larm. Ifølge mine tanker, føler han selv, at han fylder for meget i hjemmet. Eller også er hjemmet blevet for lille til ham. Ikke for lille sådan plads noget, men han er ved at føle sig voksen og barndoms hjemmet føles derfor for snævert. Den tanke får jeg, når jeg læser strofe to, linie et og to. ”Mit liv fylder for meget, det kan ikke længere være på værelset ” Videre i digtet falder mine tanker på, at når drengen sidder og kigger ud af vinduet, ser han den verden, som han håber på at komme til at opleve for sig selv. Han er træt af, at være det samme sted konstant. Drengen leder efter noget nyt og større. Det han allerhelst vil, er at være mere for sig selv. I hans normal hverdag hjemmet, får han aldrig lov til at tage nogle beslutninger. Det han savner, er selv at kunne tage ansvar og beslutninger. Tankerne om at drengen vil være mere fri, og have noget større, får jeg ved at læse strofe tre i de sidste linier. ” Jeg længes efter en større, en næsten uhørlig musik. ”
Det er gratis at oprette en konto