Ud fra modellen kan vi konkludere at der er en moderat sammenhæng mellem organisationsgraden i et land og den fattigste halvdel af befolkningens indkomst andel. Når organisationsgraden stiger med 1, falder de fattigstes indkomstandel med 0,941 procentpoint. R2-værdien er 0,5454, og derfor kan 54% forklares med organisationsgraden og de resterende 46% kan andre faktorer forklare.
USA er en outlier. Det skyldes at USA er bygget op på et liberalistisk grundlag og deres velfærdsmodel udspringer derfor af dette. I liberalismen mener man at staten ikke skal begrænse individets frihed. Individet skal have mulighed for at bruge sin penge som man vil. Derudover går liberalismen ind for, at løn og arbejdsforhold regulerer sig selv, alt efter udbud og efterspørgsel, det er præcis det modsatte af hvad fagforeningen bygger på og gør. Fagforeninger bygger på den socialistiske tankegang, og med til at bestemme overenskomsten i de forskellige sektorer, sørge for ordentlige lønforhold og arbejdsvilkår.
De skandinaviske lande bygger på den socialistiske tankegang og har alle til fælles at de har en universel vældfærdsmodel. Vi kan se på modellen at organisationsgraden er høj i disse lande, og vi kan se at indkomstuligheden er mindre, end i USA og Canada.
Hvis vi kigger på Frankrig, stikker de ud sammenlignet med andre lande. De har nemlig en meget lav organisations grad (lavere end noget andet land), men stadig en forholdsvis høj lighed i indkomstandel. Det skyldes bl.a. deres vældfærdsmodel, de har nemlig den selektive. Den selektive velfærdsmodel giver plads til ulighed, men at der stadig er et sikkerhedsnet, hvis man bliver arbejdsløs.
Det er gratis at oprette en konto