Klummen er i familie med kommentaren og anmeldelsen. Den tilhører det, man kalder meningsjournalistik. Det vil sige, at den er en journalists eller forfatters personlige kommentar til dette og hint. Klummen kan handle om alt. Tit skriver klummeskribenten om emner, som alle kender til, men med en sjov og bidende vinkel. Idéen er at ruske lidt op i læseren, så pudsige, provokerende sider af velkendte ting dukker op. Fx som når Camilla Stockmann forvandler et køb af en (single)stegepande i Illum til et angreb på samfundets og hendes egen tendens til at forherlige parforholdet og ynke singler.
Personlig, aldrig privat
At vælge et emne til klummen er første skridt. Det er vigtigt at finde det rette emne. Og det er især vigtigt kun at skrive om et emne. Derudover er det vigtigt at kunne skelne mellem det personlige og det private. Det private hører til i en dagbog. At være personlig betyder at skrive om egne erfaringer på en almenmenneskelig måde. Det betyder altså, at klummens tema har en tæt forbindelse til klummeskribenten. Derfor er der næsten altid et synligt ’jeg’ i en klumme.
Stram struktur og selvironi
En klumme er en kort tekst på mellem 550 og 650 ord. Da emnet er helt frit i en klumme, er det vigtigt, at strukturen er stram. Man kan bruge redskaber som mindmap og brainstorm til at strukturere idéer og tanker om klummens emne. Klummen skydes bedst i gang med et spørgsmål, en provokerende kommentar eller in medias res. Indledningen skal fange læseren. Brug af nutid og direkte tale giver læseren en følelse af nærvær, og det fænger. Humor er også en vigtig drivkraft i klummen, især selvironi, ligesom leg med ord og nye ordopfindelser er det. Klummens slutning er tit skæv og overraskende, så man må også bruge tid på at finde på den rigtige afslutning.
Det er gratis at oprette en konto