Klokken: symbolik og historisk samtid

I begyndelse af historien får vi at vide, at klokken er en mere eller mindre naturlig del af hverdagen, både i den store by og på landet. Folk ved, at den eksisterer, de hører den og kommer i et højtideligt humør, men reagerer ellers ikke på den. Dette ser jeg som en mulig skildring af middelalderen, hvor mennesker generelt tilskrev guddommelige magter uforklarlige hændelser. Vi får at vide, at ”Nu gik mange tider”. Disse ”mange tider” kunne symbolisere den tid der går med Renæssancen (ca. 1400 - 1600) og Oplysningstiden (1700-tallet), hvor man i tiltagende grad begyndte at tvivle på en overordnet guddommelig forklaring på alting. Man begynder at interessere sig, man begynder at hige efter viden, hvilket er grunden til, at menneskene i historien beslutter sig for at undersøge, hvor klokkeklangen kommer fra.

Vejen viser sig imidlertid for at være lang og besværlig, hvilket gør, at de fleste må give op. Det kræver mange kræfter og selvdisciplin at nå til klokken, ligesom det kræver det samme at træde i eksistens, hvilket bringer mig videre til næste sammenligning.