Vands egenskaber

Vand er en del af vores daglige liv. Konstant på hverdage. Og de fleste af os bemærker måske ikke engang, hvor afhængige vi er af vand. Faktisk er vand med den kemiske formel H20 også det eneste stof på jorden, der kan eksistere naturligt i alle dets tre former . Vægten af ?vand kan ikke understreges nok, da alt det liv, man ser sig omkring, afhænger af tilstedeværelsen af ?vand - mennesker, dyr og planter. Dette er også grunden til, at du ofte hører, at rum ekspeditioner leder efter vand, når de går til andre planter. Vand er lig med livet. Men hvorfor? Vand består af to brint og et iltatom. Alle vandmolekyler tiltrækkes af hinanden – endda så meget, at de kommer til at hænge sammen. Det skyldes vandets polære karakter. Iltdelen af vandmolekylet får nemlig en negativ ladning til forskel fra brintenden, som er mere positiv. Denne tiltrækning til andre polære molekyler kaldes også brintbinding eller hydrogenbinding. Det er også vandets polære egenskaber, der gør det til et godt opløsningsmiddel. Eller rettere det bedste opløsningsmiddel - fordi vand faktisk er den væske på jorden, der kan opløse de fleste stoffer. Naturligvis findes vand i mange forskellige former på jorden - haver, søer, floder - og der er utroligt mange fænomener relateret til vand som ferskvand, saltvand, tidevand osv., Der skaber liv i og omkring havet utroligt alsidig. Det menes også, at det var i vandet, at de tidligste livsformer opstod. Mennesket og vores civilisationer har også blomstret historisk omkring vand. Eksempler som Mesopotamia eller Egypten, begyndelsen af ?civilisationer, blev fundet på Tigris-floden og Nilen. Også andre større byer i verden som Paris, New York, Shanghai, London, Tokyo og utallige andre blev bygget af vand, der gav liv, men også mulighed for fx handel. Folk bruger nu vand til næsten alt det, man kan forestille sig i hverdagen. Vand i landbruget er blevet brugt siden det gamle Egypten, men moderne og effektivt landbrug er en af ?de meget store vandrender, da kunstvanding tegner sig for ca. 90% af alt vand, der bruges i udviklede lande. Derudover er vi nødt til at bruge det som drikkevand. Drikkevand er uundværligt for vores overlevelse, da vi har brug for mellem 1 og 7 liter om dagen for at undgå dehydrering. Vi bruger også vand til at brusebad, vaske vores tøj eller vaske bilen. Det bruges til vores madlavning eller til at lave en kop kaffe. Det bruges, når en brand skal slukkes. Eller i mange andre gigantiske industrier over hele verden. Så verdens vandforbrug er intet mindre end enorm. Selvom der ikke findes noget liv eller vand andre steder i verden, findes vanddamp andre steder i universet. Det meste af universets vanddamp er et biprodukt af processen, når stjerner dannes. Vand kan også findes i atmosfæren fra Solen, Venus, Merkur, Mars, Neptun, Ceres, Jupiter, Saturn og Uranus. En kombination af vandets unikke egenskaber og fornyet opmærksomhed om vandets voksende knaphed på Jorden betyder, at vi bliver nødt til at genoverveje den måde, vi forbruger og forurener, hvis vi ønsker, at der skal være vand til kommende generationer. Vandet, også kaldt dihydrogenoxid eller oxan, har en kemisk formel for H2O og er en farveløs og lugtfri væske. Faststof Væske Gas I tripelpunktet ved 0,006 atm er alle tre tilstandsformer i ligevægt med hinanden. Det skæve molekyles triumftog Vi har tilpasset vandet og det lille asymmetriske vandmolekyle - og det har vi været nødt til, fordi vi er helt afhængige af det. Vand er som vand burde være, men alle dets søster molekyler, for eksempel H2S og H2C, danner stoffer med helt forskellige egenskaber - dette skyldes «skævhed» og iltens store trang til at «absorbere elektroner». Vand har overraskende egenskaber