'En lykke som holdt' af Jørgen Nielsen, analyse

Forståelse:Titlen er En lykke som holdt, forfatteren er Jørgen Nielsen. Novellen blev udgivet i 1967.

Genre:Det er en (kærligheds) novelle, fordi den handler om kærlighed og at den foregår over kort tid, og der er ikke så mange mennesker med i selve novellen.

Handling:Novellen handler om Marinus og Ellen. De bliver meget forelsket da de ser hinanden for første gang. De ser ikke rigtigt ordenligt hinanden, men de bliver alligevel dybt forelsket. De begynder at skrive breve til hinanden, hvor de så senere mødes og er sammen. Da Marinus møder Ellens far, for han et dårligt indtryk af ham. Som gør så hans kærlighed til Ellen en smule mindre. Da Marinus tager hjem til gården, kommer Ellen efter lang tid, hvor gnisterne mellem de to stadig er rigtig stor. Men Ellen må ikke få Marinus for hendes forældre. Forældrene har derefter fundet en mand til Ellen, en ældre mand som også er meget religiøs, som Ellens forældre er. Da Elens ældre mand dør, tager hun ud til Marinus og fortæller ham nyhederne, det er her de to hovedpersoner indser at de nok skulle havde holdt sammen, selvom at Ellens forældre ikke ville havde tilladt det.

Indhold:Handlingen udspillet ude på landet og i byen. Marinus bor ude på landet og Ellen bor i byen.Handlingen foregår for et godt stykke tid siden, fordi Ellen og Marinus sender breve til hinanden og ikke sender E-mails eller sms’er som man normalt ville gøre i nutidens dagligdag.I Novellen er der to hovedpersoner, der er både Marinus og der er også Ellen. Marinus er en mand og han er omkring de femogtyve og tredive år. Han arbejder ude på sin gård ude på landet, hvilket han har det fint med. Marinus er en anerledes person, og han kan godt finde på at bande noget få gange. Han har aldrig rigtigt prøvet at elske noget sådan rigtigt, hvor han har været dybt forelsket i. Ellen er en dame og hun er nok også omkring den alder, måske lidt ældre. Hun vokset op i den by hun bor i nu, i en meget kristen familie. Ellen er en meget bevidst person. Hun ved godt når folk er klogere, eller pænere end hende.