Redegør for udviklingen inden for TV-udbydermarkedet. Inddrag bilag 1 og 2. Besvarelsen må maksimalt fylde 2400 anslag inklusiv mellemrum.
Konkurrenceformen er differentieret delvist monopol, da der er tale om et heterogent marked med en stor udbyder, samt et antal af små udbydere. Yousee havde 57% af kunderne i 2017 mens Boxer og Stofa havde 28%. Derudover råder Waoo, Viasat og Canal Digital over mellem 3-6%. YouSee er derfor markedsleder, Stofa/Boxer indtager pladsen som markedsudfordrer. Waoo, Viasat og Canal Digital er markedsfølgere. Derudover er der mange små lokale udbydere, som kun opererer på et lokalt plan. De betegnes som markeds nicher, da de kun specificerer sig inden for et afgrænset geografisk område.
Markedet for tv-udbydere har haft en negativ udvikling siden 2013, hvor markedet ramte sit toppunkt. Yousee har mellem 2014-2019 mistet 177.000 af deres tv-kunder, svarende til 13%. Derudover har de tilbageværende kunder skiftet den store, dyre pakke ud med den mindre tv-pakke. Dette har i høj grad indflydelse på bl.a. Yousee’s fortjeneste, da de ikke sælger mange af de produkter med en høj avance, altså de store tv-pakker. Overordnet set, så har 82% af danskerne en tv-pakke i hjemmet. Dette er dog faldende med 30-50.000 kunder om året. Grunden til nedgangen i salget af tv-pakker er på grund af streamingtjenesterne. Streamingtjenesterne har slået igennem i Danmark og tv-udbyderne mister deres kunder. En analyse fra PwC fortæller at tv og hjemmevideobranchen vil miste 1/3 af deres omsætning frem mod 2023.
Det er gratis at oprette en konto