Så står vi her. Efter 10 år med en masse sjov, læring og erfaringer er vi nu færdige. Vi skal hver især videre, og udvikle os endnu mere end hvad vi allerede har. Jeg har i dag været så heldig at holde denne tale til jer, og det er for mig en fornøjelse at gøre det.
Vi gik fra at være små og uskyldige til at blive store og forstå tingene mere og mere. Vi udviklede os for hverdag. Lærte nye ting, både skolerelateret men også i forhold til hinden anden. For hverdag blev vi tættere og tættere. At se på mig selv og se på jer og se hvilke modne og fantastiske personer vi hver især er blevet er et eller andet sted meget rørende. I har gjort mig til den jeg er og dannet mig som person. I har set mig i mine værste situationer, og igennem alt har i stadig været her.
Igennem 10 år har vi lært en masse. Vi har lært hvordan det er at være i et fællesskab trods alle de forskelligheder vi hver især har. Trods vores forskellige personligheder, har vi accepteret hinanden og har været der for hindeanden hver eneste gang. Jeg kan ikke forstille mig at komme videre uden jer. Alle de minder vi har skabt, både de store og små. Et minde jeg vil bærer foreviget takket vær [NAVN A] er lejrturen. Vi gyngede og vi begyndte at hoppe op på hende, og lige pludselig tissede hun mine natbukser. Alle vores strande ture, bakken ture, klassefester og generelt bare alle de små ture vi har haft sammen, er noget jeg altid vil have med mig. Takket være de minder, kan jeg kigge tilbage og tænke at folkeskole var noget af det mest fantastiske nogle sinde.
Det er gratis at oprette en konto