Nu står vi her for sidste gang som elever på Skovbrynet Skole.
Tiden er virkelig fløjet tænk, at vi allerede skal videre. Det føles mærkeligt, for mange af os har gået her i 10 år. Skolen har været som et andet hjem som Annso og Afi altid sagde og nu er det tid til at sige “vi ses”.
Vi har oplevet så meget sammen. Gode dage, kedelige timer, grin og lidt drama her og der. Vi har alle prøvet at sidde i en virkelig kedelig time og sige: “jeg skal lige på toilettet”… og så kom man ikke lige tilbage med det samme
Og så er der alle de sjove og randomme ting, der skete, som vi aldrig kommer til at glemme som
Omars hængerøv, der altid fik folk til at grine.Patrik, der nyser så højt, at man får chok.Og Sander, der bare aldrig stopper med at snakke, selvom læreren prøver at tysse.Og da Sander brækkede min skulder i rundbold eller da Sofie faldt ned af gyngen på lejrturen til Nexø på Bornholm, selvom vi kun havde været der i en eller to dage.Vi har også haft nogle virkelig hyggelige ture som vores tur til Aarhus og alle de andre, hvor vi bare hyggede og havde det grineren.
Det er gratis at oprette en konto