Dansk finanspolitik: Højkonjunktur og fremtidige udfordringer

På nuværende tidspunkt er den danske økonomi forholdsvis tilfredsstillende. Eftersom der i takt med den længerevarende stigende tendens, som ses i detailsalget, skabes større efterspørgsel. Det skyldes især at indkomsterne bliver løftet, når ledigheden i Danmark stiger og der lige nu opleves lav arbejdsløshed. Dette bidrager derfor til den høje vækst, som gør sig aktuel i Danmark. Dog ser de fremtidige udsigter ud til at ramme vores økonomi i en negativ retning, eftersom udenlandske økonomiske usikkerheder som Brexit og økonomisk afmatning i nabolandene Tyskland og Sverige, vil påvirke dansk økonomi på en uundgåelig måde. På baggrund af dette, er det væsentligt at argumentere for de relevante indgreb i den fremtidige finanspolitik, som skal have i sinde, at undgå en endnu lavere arbejdsløshed, som kan resultere i flaskehalsproblemer, men samtidig opretholde væksten i Danmark, uden at det påvirker vores eksport i en negativ retning.

Trods vores høje vækst og nuværende stabile økonomi, ser det lavere tempo i verdensøkonomien ud til, på sigt at sende dansk økonomi på vej imod lavkonjunktur. Nemlig den økonomiske afmatning i Tyskland og Sverige, som vil ramme os. Idet Tyskland og Sverige er vores største samarbejdspartnere, kan deres økonomiske situation ikke undgå at få betydning for eksportsektoren. Yderligere kan vi på sigt blive mødt den omfattende Brexit samt en handelskrig mellem USA og EU, som vil være afgørende faktorer i den danske økonomi. Ser vi nemlig på vækstraterne i bilag 3 for den danske eksport, har denne post i de foregående år, været en af de største faktorer til bidragelse af væksten, og står med lidt mere end halvdelen af fremgangen i den danske økonomi. Det er derfor et varselssignal, at der i de lande, som er vores største samarbejdspartnere, udvikler sig en uro, når vi er allermest afhængige af dem. Det ville af den grund være væsentligt at lade op til en lempelig finanspolitik, med det formål at øge efterspørgslen og derved skabe en stigning i BNP. Samtidig ses der i øjeblikket et fald i AKU-ledigheden, som ville minimeres yderligere af en indførsel af lempelig finanspolitik. Øges efterspørgslen, vil beskæftigelsen derved stige i takt med den. Føres vi dermed imod en endnu lavere arbejdsløshed, kan det resultere i flaskehalsproblemer, som nævnes i bilag 6, og fører til prisstigninger. Disse prisstigninger, kan skabe risiko for inflationære stigninger og dermed forringe vores priskonkurrenceevne på det globale marked og resultere i et fald i eksporten.