I min skole havde alle øgenavne, nogle mere heldige end andre. Jeg blev kaldt Romkugle i mange år. Det var der, som jeg i bagkundskabens klare lys kan se, to årsager til:
Jeg elskede romkugler
Hver gang jeg skulle dele ud i klassen, havde min mor trillet romkugler til hele klassen.
Af disse to grunde blev navnet hængende, det var ikke så mærkeligt. Egentlig havde jeg ikke noget i mod at blive kaldt Romkugle, det kunne have været meget værre. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem mit efternavn [NAVN A] og Romkugle, der er nok en kvik elev i min klasse, der fandt den lydmæssige sammenhæng, jeg husker dog ikke hvem. Måske var det Mogens? Han kunne noget med ord – ord, der blev hængende omkring os og medførte, at vi fra den ene dag til den anden havde taget ufrivillig navneforandring. Sådan var det bare, så gjaldt det bare om at være heldig, og det tror jeg, at jeg var.
Romkugler er et kært minde fra min barndom. Jeg kan huske romkuglerne i bagerens vindue, der lå de og så så indbydende og inviterende ud. Senere kunne en enkelt af dem med stor sandsynlighed ende i min mave. Jeg erindrer ikke, hvor min forkærlighed for romkugler stammer fra, men den har været der, så længe jeg husker.
Det er gratis at oprette en konto