Oplysningstiden: trekantshandlen og synet på den fremmede

Oplysningstiden - Trekantshandlen og skildringer af den fremmede

Rysensteen Gymnasium 2020

Elever: [NAVN C], [NAVN A] og [NAVN B] 2019d

Vejledere: Ester Højgaard-Geraae og Lotte Bolander

Indholdsfortegnelse

Indledning3

Redegørelse af trekantshandelen i 1700-tallet3

Slaveriets opstand3

Ophævelsen af slaveriet4

Analyse - samtidige kilder og opfattelsen af slaveriet5

Analyse af J. R. Haagensens opfattelse af slaveriet5

Religion og slaveri5

Den indlærte ondskab6

Kendskab og troværdighed6

Analyse af Ludvig Holbergs opfattelse af slaveriet7

Medmenneskelighed7

Slaveri - menneskets påfund8

Analyse - syn på fremmede og kulturmøder i Robinson Crusoe8

Kulturmøder og behovet for civilisation8

Magtstrukturer og fremstillingen af Fredag9

Diskussion - synet af fremmede og egen kultur i Vesten10

Fagenes bidragelse det den kollektive erindring10

Det eurocentriske verdensbillede11

Skyldfølelse og selvindsigt11

Konklusion12

Litteraturliste skal i alfabetisk rækkefølge13

Indledning

Trekantshandelen gik for alvor i gang i 1600-tallet, og nåede sit højdepunkt i slut 1700-tallet. Handlen anses som en mørk, sensitiv og umenneskelig periode i historien, som var præget af vold og mishandling af slaverne. Vi har hermed valgt at skrive om trekantshandlen i 1700-tallet, da perioden har haft stor betydning for verdensbilledet i dag. Man kan undre sig over, hvordan så umenneskelige handlinger har fundet sted, samt hvilket syn på slaveriet, der har været dominerende under perioden. Den samtidige oplysningstid var baseret på nytænkning og menneskerettigheder, hvilket står i opposition til den aktive slavehandel. Vi vil først redegøre for trekantshandlen i 1700-tallet, og herefter analysere to historiske kilder, der giver et indblik i opfattelsen af slaveriet. Derefter en danskfaglig analyse af et uddrag fra romanen ‘Robinson Crusoe’, der giver et indblik i synet på den fremmede gennem et europæisk perspektiv. Med disse materialer, vil vi diskutere, hvordan synet af den anden afspejler opfattelsen af vores egen kultur i Vesten.