Dem der ikke er i det, ved det ikke. De tror måske, at de ved, hvad der foregår, ud fra hvad der bliver sagt i TV, men sandheden er bare, at det sjældent hænger sådan sammen. Unge mennesker på de sociale medier er umenneskeligt hårde ved hinanden. Som krig på slagmarken. Mange voksne har hørt om de forskellige nøgenbillede- og videodelinger der har floreret rundt på Facebook, men hvad de ikke ved er, at ting som disse sker hver dag. Hver evigt eneste dag får unge mennesker måske ”bare” sendt deres undertøjsbillede rundt. Hver evigt eneste dag får unge mennesker at vide, hvor ubrugelige de er, at de ikke hører til på den her jordklode, at de bare skal hænge sig selv, og jeg kunne fortsætte til langt ud på natten.
Jeg er en dreng på 16 år, som selv lever i det her miljø. Jeg har nogle enkelte kammerater som man kan sende sjove billeder i bar mave til, f.eks. med teksten: ”Se lige mig. Lige været oppe at træne Kunne du ikke trænge tyksak? ”, hvor jeg er stensikker på, at de er afklaret med, at det er sendt for morsomhedens skyld. Aldrig i livet ville jeg kunne finde på at sende et billede med samme tekst til en kammerat med lidt ekstra på sidebenene, eller som jeg ikke var tætte nok venner med til at vide det ikke ville gøre dem nedtrykt.
Det er gratis at oprette en konto