Portrætinterview af Peter

“Nej, er ikke nogen materiel pige”, fortæller han optimistisk og med oprejst pande.

Håret er løst og afslappet, og tøjet lige så. Stemningen er tør, og Peter tager en slurk af sin kildevand. Intet fast håndtryk som hilsen, grundet corona-pandemien, men, opfattelsen af at blive inviteret til fest stod stadig.

Peter er en håbefuld ung dreng, født og opvokset i en lille landsby nær Hjørring, Gjurup.

Den tilbagelænet teenager er nede på jorden og forholder sig i ro, når han spiller på sit klaver og hører musik i sin dagligdag. Musikken og instrumenterne åbner op for kreativitet, en flugtvej og letter sindet. Man er slet og aldeles ikke i tvivl. Peters personlighed udtrykker sig i klaveret. Trykker man på en forkert note, så spiller det ikke.

Håbefuld, men ikke et hoved fuld af drømme og visioner med sin ungdomsuddannelse.

“Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at opfinde den”, fortæller han med lettende ansigtsudtryk, smiler og griner over sin sarkastiske stil.

Med et ungt sind, forbundet til instrumenter, ro på og befinder sig i en lille landsby, er en storby trods alt i overvejelserne.

“Drømmer om, at én dag kunne smutte væk fra omtrent en 1000 indbygger-by til en storby, såsom Aarhus, Aalborg. Men, København lyder bedst”, fortæller han med et glimt i øjet og sætter sin moderne halskæde på sin rigtige plads. Solstrålerne fra den skoldende august sol, skærer fra halskæden, rammer øjets linse og den lavtstående sol forblænder mig.