en røde kuvert havde ingen anelse om hvad han skulle sige til hende, hele tiden havde han ventet på den eneste ene, og nu var hun her. Han lå målløs og stirrede i flere minutter, men det føltes som timer, nej dage. Alt andet end hende passerede lige forbi ham, han føltes at de var de eneste to på jorden. Deres øjne mødtes i et følelsesladet, smukt øjeblik. Hun begyndte at snakke til den røde kuvert med en blid og dejlig stemme, som klingede i kuvertens ører. Efter en kort pause reagerede han endelig. Kuverten begyndte at stamme og anede ikke hvad han skulle sige. Heldigvis var der ingen der kunne se at han rødmede. Hun havde spurgt ham hvad han var lavet af. Men det eneste svar hun fik, var utydelig mumlen. Det hvide papir begyndte at grine af ham, men det var den røde kuvert ligeglad med, for det eneste der betød for ham var hende.
”Kan du godt lide det nye papir, kuvert?” sagde en af papirerne fnisende. Det synes skrivebordsskuffen var for meget, så den brød ind med det samme. ”Hold så op med det barnlige pjat! Det er fuldstændig lige meget om kuverten kan lide hende eller ej! Og hvis han nu kan, kommer det overhovedet ikke jer ved!” sagde skuffen med en dyb og hård stemme. Straks tav det hvide papir og begyndte at rødme, nu hvor de så hvor barnlige de var, sagde de undskyld til kuverten.”Ja ja, det er helt okay” svarede kuverten. Han var fuldstændig ligeglad med det. Det eneste han kunne tænke på var hende.
Det er gratis at oprette en konto