Havet er stort og tomt, der er stille, det eneste, jeg kan høre, er min mors stemme, der siger, jeg skal tænke Zenobia og være tapper som hende. Jeg begynder at tænke over, hvad hun ville gøre. Jeg prøver, at åbne øjne, men det svier, det er, som om der er noget omkring mig, men ved ikke, hvad det er her, er meget mørkt. Jeg tror, jeg synker det sidste jeg, kan huske, der sad jeg på en båd sammen med en masse fremmede mennesker, jeg tror, vistnok der var en mand, der sagde, vi skulle til landet uden soldater eller sådan noget. jeg er ikke sikker, men jeg tror, det heler, er ved at ende. Vent så betyder det jo jeg er ved at drukne det kan ikke passe jeg må begynde at svømme. Det begynder at blive lysere og varmere jeg prøver at kigge op der er lang vej endnu jeg prøver bare at tænke på Zenobia hun ville ikke bare have givet op hun ville kæmpe videre. Jeg prøver på at kigge op igen jeg tror måske jeg begynder at kunne se overfladen tror. Jeg det er lidt utydeligt jeg er ikke sikker men jeg bliver ved med at svømme. Det begynder at være svært at holde vejret så jeg prøver bare at svømme hurtigere det er hårdt men der er stadig et langt stykke vej endnu. Jeg begynder at lukke lidt lufte ud men prøver virkelig at holde det inde. Jeg kigger op igen det er ved at blive varmere og lysere der er ikke så langt nu. Min luft er ved at slippe op hvis bare. jeg kunne svømme lidt hurtigere ville det ikke være så svært. Jeg kæmper videre lige som Zenobia ville gøre jeg er der næsten bare lidt endnu. Jeg tænker på hvad der ville ske hvis jeg overlever og hvis jeg ikke gør. Altså fordi hvis jeg ikke gør hvad så med min onkel og mine forældre kommer de nogensinde til at vide jeg ikke nåede frem eller vil de tro jeg nåede frem og har fundet et sted at bo. hvad nu hvis mine forælder prøver at finde mig når de kommer tilbage fra byen med de sidste ingredienser og de begynder at lede efter mig men jeg ikke er der og hvad skal der ske med onkel hvem ved om han finder en anden smuler båd eller om han bliver skudt af de store kampvogne. Men hvad nu hvis jeg overlever hvad skal der så ske hvad hvis det kun er mig der når op til overfladen og de andre er druknede hvad hvis der ikke er nogen båd eller der andre overlevede og er sejlet uden mig hvad skal jeg så gøre der er jo meget langt at svømme ind til land det ville nok tage mig omkring 3 dag bare at kunne se det mindste der minder om land. Jeg er næsten ved overfladen nu bare lidt længere nu gælder det de sidste kræfter. Jeg mangler bare et stort skub og så er jeg der det er hårdt men jeg bliver ved med at kæmpe ligesom Zenobia ville gøre 3...2...1... nu. Jeg begynder at gispe efter vejret vent jeg gjorde jeg er stadig i live men vent hvad så nu. Jeg kigger mig omkring der er noget langt væk men det ligner lidt en båd den er ikke så stor men det er en båd. Jeg plasker i vandet så den måske kan se mig jeg begynder at råbe. Jeg råber i lang tid men endelig får den øje på mig den sejle imod mig nu. Der er en der råber og spøger om jeg har brug for hjælp jeg råber ja tak. Der er en høj mand der hjælper mig op i båden de spøger hvor jeg er på vej hen, jeg siger at jeg er på vej mod landet uden soldater.
Det er gratis at oprette en konto