Jule dramaet om mandlen

Så er den tid kommet igen, julen den vi alle elsker. Men de sidste par år har julen ikke handletværet om at hygge sig, men om den skide mandel. Engang skulle det være hyggeligt at spise DessertDesert. Nu handler det om, hvem der får mandlen, hvordan man gemmer den. Og hvad gaven er, men i år har jeg besluttet mig for, at det skal være anderledes. Vi skal have det sjovt og ikke blive sure, hvis man nu ikke får den.

Aftenen var eEgentlig gået godt indtil videre, men nu er det tid til risalamande. Nogle var ved at gemme mandlen,. aAndre finde gaven frem a og nogle helt tredje ved at varme kirsebærsaucen. Der blev båret 6 skåle ind, fordi vi var 6 personer. I EN af de skåle lå en mandel, som var en slags nøgle til gaven. Ingen vidste, hvor mandlen var. Vi ar satte os i stilhed og begyndte. Det var meget dramatisk. Man kunne høre hinanden tykke. Man bliver bare nedstirret, af nogle øjne der bare siger “du har bare ikke med at have fundet den” folk var næsten færdige, så der var nok en, der sad med den i munden, man skulle bare ligge gætte, hvem det var, det var hvertfald det jeg troede. Jeg tager min sidste skefuld, kan mærke noget hårdt og ved godt, hvad klokken er slået. Jeg havde ikke lyst til at have den. Jeg gik i panik, kunne mærke sveddråberne på min pande. Jeg tænkte hurtigt, så jeg begyndte at tygge på den langsomt. Ingen lagde mærke til det og jeg havde løst problemet. Alle var færdige og folk kiggede mærkeligt på hinanden. Jeg havde jo tyggetde den. Der var gået lang lang tid følte jeg. Så jeg besluttede mig for at rejse mig op og spørge. Men jeg vidste jo godt, at det var mig. Pludselig begyndte min far at beskylde onkel. De kom helt vildt op at skændes. Det var jo min skyld. Jeg havde det virkelig dårligt med det. Til sidst besluttede jeg mig for at gå ud i køkkenet for at tænke. Der ligger en ekstra mandel på bordet og får en ide. Jeg går ind i stuen og siger “ mandlen lå liggende i køkkenet, den var ikke blevet puttetde i en af portionerne” position. De siger undskyld til hinanden og bliver enige om, at det er for dumt, at det er så dramatisk. Så vi sætter os ned og spiser risalamande. Vi hyggesnakker og alligevel blev det en god jul. Så nu behøver jeg ikke mere at være bange.