Opdeling af klasser er noget der altid har eksisteret, og noget der har været et tilbagevendende problem i tidens løb. Især forskel og ulighed på forskellige klasser i samfundet, er noget der stadig diskuteres meget om den dag i dag. Burde vi alle være lige og havde samme fordele og muligheder, eller er det mest fair, at dem der knokler hårdt og har de længste uddannelser, er dem der har retten til at nyde det gode liv i rigdom og med høj status?
Uanset holdninger og debatter, er fakta, at der er stor kontrast mellem de sociale klasser og deres levevilkår. Denne problemstilling er ikke ny, og var især gældende i 1900’ tallet under det moderne gennembruds perioden, hvor Martin Andersen Nexøs skrev sin oprørske novelle “Lønningsdag. En Idyl.”
Novellen starter med en beskrivelse af naturen i Danmark, samt et indblik i en kvindes tanker, der uroligt venter på sin mand. Den mand tilhører arbejderklassen og sammen med hans sine kollegaer, venter de på at få udbetalt deres løn, og at værkejeren kommer. Men hans værkejrens søn indtræder, og opfordrer ham værkejeren til at tage med i byen, og først give arbejderne løn næste om mandagen. På vej væk ser de en socialist, og sønnen griber pisken, og klipper hans hue af med den. I forhold til kompositionen er novellen er skrevet ud fra en altvidende tredjepersonsfortæller, og novellen følger et lineært handlingsforløb, hvor alt foregår i en kronologisk rækkefølge. Dette medfører mere overskuelighed og gør det letterer for læseren at leve sig ind i. Dog er novellen er todelt, da den første del fra linje 1 til 38 er, hvor der er en grundig miljøbeskrivelse, hvorimod den anden halvdel, er der hvor teksten endelige handling begynder.
Det er gratis at oprette en konto