Det sagte og usagte i samtaler: analyse af 'Mørket mellem os'

Kender du det, at når du har en bestemt samtale med en bestem person, hvor du ikke siger det du helt præcist vil sige i virkeligheden, men at du har den rigtigt sætning i hovedet? Gør man det får ikke at sørge den person, eller gør man det så man ikke lyder for påtrængende i visse situationer. I kender det nok godt, når du sidder og har en samtale med sin kæreste, men du tørrer ikke at svare 100 procent ærligt, men ligger dit svar lige mellem linjerne, ved håbet om at han/hun, ved hvad du i virkeligheden hentyder til. Men er det virkelige sådan at man skal håndtere samtaler i et forhold eller skal man smide tøjlerne, og sige det man i virkeligheden vil sige, så man kan komme ud med alle ens tanker og frustrationer i ens forhold og tage samtalen op, i stede for at springe samtalen over hver gang man har mulighed for det. Denne situation udtrykkes i novellen ”Mørket mellem os” som er skrevet af Jens Blendstrup som udkom i 2007 i hans novellesamlingen ” Pludselig flæben”. I novellen ”Mørket mellem os” hører vi om Nina og Niels, som er på ferie ved Vesterhavet. Ude på deres gåtur, stiller Nina lige pludselig et meget seriøst spørgsmål til Niels, omkring om Niels tror at de kommer til at holde hele livet? Hvor Niels begynder til sidst at snakke om mørket der er mellem ham og Ninna, som solen aldrig kan komme igennem. Novellen starter in medias res, ” Nina trak vejret dybt”- s.1 l. 1. Dette gør at vi bliver smidt lige ind i handlingen, som giver lidt spændingen i novellen, da vi ikke ved hvorfor Ninna trak vejret dybt. ”Mørket mellem os” har en kronologisk opbygning, da vi er med for starten af turen og til novellen slutter. Novellen har en objektiv tredjepersonsfortæller, da vi er som fluen på væggen, vi hører kun deres samtaler, men ikke hvordan de føler og tanker. Vi får beskrevet deres adfærd som f.eks. ” Ninas stemme dirrede” s. 3 l. 105, som får os som læsere til at fornemme situationen. Novellen har en tydelig åbenslutning, som gør at vi som læser, selv begynder at tænke over hvad der endelig kommer til at ske mellem Ninna og Niels i fremtiden, om de holder hele livet, eller om mørket vinder over dem, og at de går fra hinanden. Vi får hurtigt med at Ninna og Niels er forældre ”Selv ungerne er afsat”- s. 1 l. 28, hvilket nok betyder at de har været sammen en nogen år, og at de er over 20´erne, da de fortæller at det er lang tid siden de sidst var alene som et par, og ikke som forældre. Ninna udtrykker en form for frihed, at ungerne ikke er med på ferie, ”Er det ikke næsten for luksuriøst”- s. 1. l. 29, hun nyder at hende og Niels har lidt alene tid. Midt på deres lille gåtur smider Ninna lige pludselig et kæmpe spørgsmål, som giver Niels en klump i halsen. ”Tror du, vi skal være sammen altid?”- s. 2 l. 49, Dette viser en usikkerhed, som der er fra Ninnas side af i deres forhold.